Vi siger NEJ til VE projektet ved Clausholm

Stop Clausholmmøllerne

Truer landsbyudvikling

Hvem drømmer om at bosætte sig i en landsby omringet af kæmpevindmøller? Vi har brug for tilflyttere – naturen, roen og udsigten sælger drømmen. Det gør kæmpevindmøller ikke.

Ingen skal gamble med helbredet

Støj. Lavfrekvent lyd. Blinkende skyggekast. Uro i hverdagen. Vi risikerer dårligere søvn, stress og lavere livskvalitet.

Hvad ved vi om projektet?

Clausholm lover en økonomisk gevinst for tre kæmpevindmøller i baghaven men ingen ved hvor stor den bliver.

Sammen bliver vi stærkere - skriv under

Støt modstanden mod projektet. Lad os sammen vise møllekonsortiet og politikerne vores modstand.

Læs erklæringen, før du skriver under.

Støt modstanden mod Clausholm møllerne

1. Baggrund

Underskriftsindsamlingen mod Clausholm mølleprojektet skal vise VE-entreprenører og politikere, at der er lokal modstand. Sammen gør vi klart, at borgernes stemmer skal høres og tages alvorligt.

2. Erklæring om modstand

Vi siger nej til Clausholm VE-projektet ved Voldum og Mygind. Med vores underskrifter støtter vi den lokale modstand mod projektet og opfordrer politikere og vindmølleentreprenører til at respektere vores ønske om at bevare områdets landskab og nærmiljø.

3. Min underskrift bliver brugt til

Din underskrift bruges til at dokumentere den lokale modstand mod Clausholm-møllerne ved Voldum og Mygind. Underskrifterne fremlægges for jordejeren, vindmølleentreprenører og kommunale politikere med en klar opfordring til at stoppe projektet.

Hvem er vi?

Borgere mod Clausholm Møllerne

Borgere mod Clausholm Møllerne er en lokal borgerbevægelse i Voldum, Mygind og omegn som er samlet 

I FÆLLES MODSTAND

mod de planlagte vindmøller og solcelleanlæg ved Clausholm.

Vi arbejder intensivt, lokalt forankret og på et oplyst grundlag - for fremtiden i vores område.

Vi informerer borgere, arrangerer møder, samt koordinerer lokal modstand mod Clausholm vindmølleprojektet.

Vi går i skarp dialog med Clausholm og bagvedliggende mølle- entreprenører, og vi vil være stemmen til politikerne i kommuner og region - og ikke mindst vil være stemmen i medierne mod Clausholm møllerne.


Det arbejder vi for

En anden beslutning!

Stop-Clausholm-Møllerne arbejder for at beskytte lokalsamfundet i Østjylland mod opsætning af kæmpevindmøller i nærheden af landsbyer og natur. 

VI VIL STOPPE PROJEKTET!

  • Projektet kommer til at påvirke fremtiden for Voldum og Mygind negativt økonomisk 
  • Projektet vil ødelægge vores åbne landskab, påvirke dyreliv og naturområder,
  • Påføre naboer støj og skyggekast samt skade kulturmiljøet og vores livskvalitet.

Vi vil give stemme til modstanden mod yderligere industrialisering af landskabet i Voldum-Mygind området. 

Nyheder og opdateringer

.