Herregårdslandskabet mellem 
Voldum og Mygind er unikt

Herregårdslandskabet mellem Voldum, Mygind og Clausholm er et helt unikt kulturlandskab. Der består af store sammenhængende områder præget af store åbne visuelle sårbare marker, skoven, haven og de kulturskabte læhegn, som er blevet skabt, formet, opdelt og præget af Clausholm Gods gennem århundreder.

Husmandsstederne på Schildenseje Mark er en del af herregårdslandskabet og udgør en tydelig kontrast til herregårdens store marker og skove over for husmandsstederne med mindre jordlodder og småplantninger. Landskabet adskiller sig tydeligt fra almindelige landbrugsområder ved sit herreskaffelige præg, sin store skala og en bevidst iscenesættelse af naturen ved stendiger, åbne marker, skovbrug, alleer, gamle træ, som alt sammen underbygger Clausholm Slot som det arkitektoniske centrum med tilhørende symmetriske avlsbygninger.

Ifølge Trap Danmark, 6.udgave, 2018 er herregårdslandskabet netop her komplekst og underbygger Clausholm Slots store barokanlæg fra 1690´erne, der inkluderer en unik, terrasseret park, imponerende alleer og have, som strækker sig ud i landskabet som en helstøbt helhed, hvilket skaber en sjælden, ubrudt historisk ramme

Opstilling af møller i området ved Mygind Skov vil medføre et uopretteligt historisk afbræk til skade for vores fælles kulturarv. Herregårdslandskabs visuelle sårbarhed er en uerstattelig kulturværdi, som skal fastholdes for fremtiden, beskyttes og den nuværende karakter bevares, som kulturhistorisk og landskabelig aktiv.

Flagermus er truede af mølleprojektet

Syv arter af flagermus registreret ved det planlagte vindmølleområde

Målinger med en Echo Meter Touch-detektor har registreret syv forskellige arter af flagermus i området ved de planlagte vindmøller.

Hovedparten af målingerne er foretaget direkte i skovbrynet ud mod marken, hvor vindmøllerne planlægges opstillet, cirka 250-300 meter fra Skader Å. De øvrige målinger er foretaget lidt længere inde i skoven.

Målingerne har registreret følgende syv arter:

Brunflagermus (Nyctalus noctula)
En stor flagermusart, der flyver højt og dermed også i de højder, hvor vindmøllernes vinger bevæger sig. Arten er registreret som NYCNOC på Echo Meter-detektoren.

Skimmelflagermus (Vespertilio murinus)
En trækart, som ligeledes jager i det åbne luftrum. Arten er registreret som VESMUR.

Vandflagermus (Myotis daubentonii)
Registreret med høj aktivitet og knyttet til områdets to åer. Arten er registreret som MYODAU.

Nordisk flagermus (Eptesicus nilssonii)
En skovart, der blandt andet jager i lysninger. Arten er registreret som EPTNIL.

Langøret flagermus (Plecotus auritus)
En skovart, som er registreret ved skovbrynet. Arten er registreret som PLEAUR.

Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus)
En mindre art, der benytter skovbryn som ledelinje under sin færdsel og jagt. Arten er registreret som PIPPYG.

Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus)
Også en mindre art, som er tæt knyttet til skovbryn og andre ledelinjer i landskabet. Arten er registreret som PIPPIP.

Hvorfor er flagermus relevante for vindmølleprojektet?

Alle flagermusarter i Danmark er omfattet af EU's habitatdirektivs Bilag IV og dermed af en streng beskyttelse. Det betyder blandt andet, at myndighederne skal sikre, at arternes yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges.

Registreringerne er derfor relevante i forbindelse med vurderingen af det planlagte vindmølleprojekt.

Placeringen af vindmøller tæt på skovbryn og ådale er et væsentligt forhold i vurderingen af risikoen for flagermus. I det aktuelle område er der registreret flagermus ved skovbrynet ud mod den mark, hvor møllerne planlægges, og i nærheden af Skader Å.

De registrerede arter omfatter samtidig både arter, der er knyttet til skov og skovbryn, og arter som brunflagermus og skimmelflagermus, der bevæger sig højt i det åbne luftrum.

Registreringerne kan få betydning for undersøgelserne

Den registrerede artsdiversitet kan få betydning for omfanget af de undersøgelser, der skal ligge til grund for myndighedernes vurdering af projektets påvirkning af flagermus.

Det kan indebære krav om mere omfattende undersøgelser over længere perioder frem for målinger på enkelte tidspunkter. Det kan blandt andet betyde undersøgelser gennem hele flagermussæsonen fra april til oktober og undersøgelser over to sæsoner.

Formålet vil være at dokumentere, hvordan flagermusene anvender området gennem året, og i hvilket omfang deres aktivitet overlapper med de planlagte vindmøllers placering og rotorhøjde.

Driftsstop kan blive nødvendige

Fundene af blandt andet brunflagermus og skimmelflagermus er relevante, fordi disse arter også færdes i højder, hvor de kan komme i kontakt med vindmøllernes rotorområde.

En mulig beskyttelsesforanstaltning er såkaldt flagermus-stop, hvor vindmøllerne standses under bestemte vejrforhold og på bestemte tidspunkter af året.

Det kan eksempelvis være på lune nætter med svag vind i flagermussæsonen fra forår til efterår.

Sådanne driftsbegrænsninger reducerer den periode, hvor møllerne kan producere strøm, og kan derfor også have betydning for projektets økonomi.

Flagermus har tidligere haft betydning for danske vindmølleprojekter

Problemstillingen er ikke ny. Flagermusforekomster har tidligere haft betydning for både myndighedsbehandling og udformning af vindmølleprojekter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i tidligere sager ophævet tilladelser til vindmølleprojekter, blandt andet når undersøgelserne af forekomsten af flagermus ikke har været tilstrækkelige. Det har betydet, at sager er blevet sendt tilbage til fornyet behandling.

I andre jyske vindmølleprojekter er antallet af planlagte møller blevet reduceret, blandt andet hvor møller har været placeret tæt på skovbryn eller skovrejsningsområder med flagermusaktivitet.

Krav om automatiske driftsstop i flagermussæsonen kan desuden påvirke vindmøllernes produktion og dermed projektets økonomiske grundlag.

De syv registrerede arter ved det aktuelle projektområde betyder derfor, at forekomsten af flagermus er et forhold, der skal indgå i den videre vurdering af vindmølleprojektets påvirkning af naturen.